Ørred & stør fiskeri

 hjemmeside regler ørred

  ØRRED FISKERI    

Forårsfiskeri

Anders Petersen (ejerens søn.) vil her prøve at fortælle lidt om ørredfiskeriet. Når vandtemperaturen når de 7 grader begynder fiskene at blive aktive og fighter bedre. Hovedsageligt er det nemmest at få bid hvis der fiskes på 1½ - 2 meters dybde. Den aktive form for fiskeri giver bedst, hermed menes at agnen skal bevæge sig i vandet, uanset om det er Power Bait, orm eller lignende. Jeg har selv god erfaring med små synkende wobler ca. 5 gram (evt. Salmo wobler). Indspundet Power Bait er også ret effektivt. Farven på Power Bait kan variere fra dag til dag. Fiskemetode for Power Bait: Linen føres gennem bobbelflåddet, hvorefter en svirvel monteres. Fiskeline bindes på svirvlens ende, hvorefter krogen monteres. Gerne en enkeltkrog str. 6. Et splithagl monteres ca. 30 cm foran krogen. Power Bait skal rulles mellem 2 håndflader så den får dråbefacon. Jeg anvender ikke selv så meget gennemløber eller spinner, men jeg har set andre fiske med dem med gode resultater. Fluefiskeriet er også i gang, men selv venter jeg til vandet er lidt varmere, så man kan lægge fluen ud til de ringende fisk.


Sommer og Efterår

pic2 fanger

Fiskeriet sommer og efterår foregår nogenlunde på samme måde. Når temperaturen er på ca. 14 – 15 grader begynder fiskene at søge efter føde lige under vandoverfladen. Så er det Jig tid. Når man ser en fisk vende rundt, er det spændende at kaste Jiggen ud efter fisken og starte indspinding med det samme så Jiggen går lige under overfladen. Ofte ses der en trykbølge efter Jiggen. Når man mærker hugget skal der ikke gives tilslag før der mærkes et jævnt træk i stangen. Nu er det tiden hvor Power Bait skal flyde i overfladen af vandet og trækkes langsomt ind. Når fisken går op og tager Power Baiten skal indspindingen stoppes, så fisken kan sluge Power Baiten. Herefter gives modhug. Og nu til min form for ynglingsfiskeri, nemlig fluefiskeriet. Den bageste ende af søen er min foretrukne fiskeplads, idet fiskene foretrækker at jage efter små vanddyr i det lave vand. Små fluer eller almindelige iglefluer er rigtigt gode. Nogle dage er det små nyk der skal til og andre dage skal der fuld fart over fluen. Spinnefiskeriet har også sine gode dage, specielt til tidlig morgenfiskeri og aftenfiskeri. På regn- og gråvejrsdage kan de også give gode resultater.


Vinter

pic3 fanger

Når vandtemperaturen igen daler kraftigt til under 7 grader skal fiskene tages helt nede på bunden. Næsten alt liv forsvinder fra overfladen. Her er det godt at bruge Toby Blink på 7 gram. Den kan spinnes langsomt ind og samtidigt bevæge sig meget i vandet. Power Bait på bunden er også en god fiskemetode. Det kan gøres med bly og en lille stump line som er ca. 30 cm. Gennemløber og spinner kan også have sine gode dage, hvis de fiskes dybt og langsomt. Fluefiskeriet skal fiskes med synkeline og fluen skal være lidt større på denne årstid. Farven skal være kraftig.

 

 Klik her og læs om regler for fiskeri i Poppelsøen

 

 

 

 

hjemmeside regler siberian sturgeon

STØR FISKERI


hjemmeside smeltStørfiskeriet ved Poppelsøen er utroligt fascinerende uanset hvilken tid på året du fisker. Størene befinder sig bedst på bunden, hvor de søger føde. Dette gør de hele året rundt og derfor ved du altid hvor du skal fiske efter denne flotte fisk henne! Husk alle stør skal genudsættes.

Min personlige erfaring siger mig at det bedste er, at lave et bundrig med glidebly på linen. De sidste 2 meter line ned til krogen SKAL være monofil-line eller fluorocarbon - ingen spunden line. Husk ingen modhager på krogen. ( Læs reglementet om størfiskeri inden start ) Dernæst sætter du en smelt på og sørger for at krogspidsen er fri. Du kan også bruge rogn og lign. som agn. Kast ud til det spot du vil fiske på og stram linen op, så du har direkte kontakt til din agn. Når så du ser der er hug, er det vigtigt du er så tæt på din stang, så du kan
reagere hurtigt og give tilslaget på det helt rigtige tidspunkt. Tilslaget være kontant og skal gives når der kommer et hjemmeside afkrogningsmåtte"træk" som kan ses på din stangspids. Du vil efterhånden danne dig dine egne erfaringer om hvornår tilslaget skal gives og dette er med til at gøre fiskeriet sjovt og lærerigt. Jeg håber på du får en fantastisk oplevelse med denne spændende form for fiskeri, hvor dit grej skal være iorden til denne vilde fight en stør kan give dig!

Du vil blive overrasket over hvor stærk modstand en stør vil give dig!

 HUSK AT LÆS VORES FULDE REGLEMENT FOR STØRFISKERIET INDEN START.

 

 

 

 

 

DYBDEKORTdybdekort 77

 

 

 

 

 

 

Det sker ved søen

Vejret fra DMI

Kom og se vores nye flotte fiskegrejsbutik ved søen
Mogens Petersen

Poppelsøen
Baltorpvej 208
2750 Ballerup
Tlf. 2750 1570
Poppelsoen@gmail.com

Poppelsøen på Facebook:
facebook